Kvinde med langt brunt hår og guldbelagte briller i forgrunden, ved siden af en mand med krøllet hår og mørkegrønne briller i en hvid skjorte.

Efterårets brilletrends 2026

Frem mod efteråret 2026 bevæger brillemoden sig i spændingsfeltet mellem det organiske og jordnære, det nostalgisk dekadente og det teknologisk funktionelle. Her guider vi dig gennem sæsonens vigtigste trends.

Den bevidste minimalist

Til dig, der søger tidsløs kvalitet, organiske tomer og bæredygtige materialer. Denne trend fokuserer i høj grad på balance, velvære og en rolig, sofistikeret stil.

Silhuetterne skal være skulpturelle med fyldige acetatstel og bløde, arkitektoniske linjer. Formerne har et organisk, men struktureret udtryk - tænk bløde, afrundede rektangler og tidsløse silhuetter, som passer til alle aldre.

Trenden fremhæver teksturer med et naturligt udtryk samt genanvendte eller cirkulære materialer, og farverne bevæger sig mod varme, jordnære neutrale nuancer. Rav, olivengrøn, taupe og dekadente, dybe toner som bordeaux.

Kvinde med langt lysbrunt hår og et smilende blik, iført metalbriller med en guld- og blå ramme, og en blå skjorte udendørs.

Maksimalisten og stilpioneren

Til dig, der vil udtrykke sin personlighed med tonede glas, retro-silhuetter og luksuriøse detaljer. En reaktion på det minimalistiske. Trenden hylder individuelle udtryk, retro-nostalgi samt en digitalt inspireret elegance.

Her ser vi dramatiske oversize-stel, nyfortolkede pilotstel i tyk acetat og geometriske silhuetter fra 70'erne og 90'erne. Også slanke, ovale linjer og kantløse stel får plads i dette tema.

Farverne på stellene er rige, overdådige og drømmende. Gyldne metaller, dyb vinrød, højglanssort, skildpaddemønster (tortoise) samt metalliske detaljer i guld og sølv.

Her ser vi kosmetisk tonede glas i forskellige nuancer. Når du designer dine egne briller, har du mulighed for at foretage tilvælge tonede solbrilleglas, hvor du selv kan vælge intensiteten på glasset. I optikguiden kan du læse mere om alle de forskellige typer glas, vi tilbyder.

Nærbillede af en pige med mørkt bølget hår med vinrøde ovale plastikbriller med små sølvdetaljer på siderne.

Den moderne pragmatiker

Til dig, der prioriterer komfort, lethed og teknisk funktion ude at gå på kompromis med stilen. Trenden bygger bro mellem velvære, sporty ergonomi og moderne højteknologi. Sundhed, bevægelsesfrihed og smarte funktioner møder futuristisk æstetik.

Stellene skal være adaptive og ergonomiske. Formsproget er dynamisk og strømlinet - en ny sporty æstetik møder urban elegance. Stellene er lette og fremstillet af ekstremt holdbare materialer med fokus på komfort hele dagen. Gennemsigtigt acetat, tekniske metaller, fleksible stænger og glas med funktionelle overflader (fx lysfiltrering og kontrastforstærkende toning).

Farvepaletten er en blanding af afdæmpede naturtoner og højteknologiske pangfarver. Røggrå, skiffer, mosgrøn kombineret med livlige accenter som neonorange, lilla eller sporty gul.

Nærbillede af en smilende kvinde med lysbrunt hår, iført mørkegrønne plastikbriller og en hvid trøje, mod en væg af rød granit.

Vil du finde mere inspiration i vores sortiment? Læs mere om vores forskellige kollektioner her eller udforsk hele vores sortiment her.